Pladeselskaberne indgik AI-aftaler. Nu kræver musikerne betaling
Striden om AI og musik handler også om fordelingen internt i musikbranchen. I USA har musikerforbundet AFM sagsøgt Universal, Warner Records og Atlantic for manglende betaling i forbindelse med AI-licenser. Selskaberne har bedt om at få sagen afvist.
Et pladeselskab kan indgå en aftale om at lade en AI-tjeneste bruge sit katalog. Om musikerne på optagelserne dermed har krav på en ny betaling, er et andet spørgsmål. Det er kernen i en amerikansk retssag, som nu stiller musikerforbundet AFM over for nogle af branchens største selskaber.
AFM anlagde sagen i New York den 5. juni 2026. Forbundet mener, at selskaberne har brudt deres kollektive aftale ved at licensere indspilninger til AI-træning og musikgenerering uden at orientere forbundet og betale de medvirkende musikere.
Sagen omfatter Universal Music Group, Warner Records og Atlantic Recording. Universal har indgået aftale med Udio; Warner har indgået aftaler med både Udio og Suno. Det er derfor ikke de samme AI-aftaler, der ligger bag alle kravene.
Striden står om genbrug
AFM bygger sit krav på den såkaldte new use-bestemmelse i Sound Recording Labor Agreement. Den regulerer betaling, når en optagelse lavet under aftalen anvendes på en ny måde. Forbundets argument er, at brug til AI-træning og generering må udløse den type betaling.
Pladeselskaberne bestrider, at bestemmelsen dækker de pågældende AI-aftaler. Universal bad i august retten om at afvise sagen, og Warner Records og Atlantic indgav også en afvisningsbegæring. I september fortsatte parterne med skriftlige indlæg om, hvordan aftalen skal forstås, rapporterer Music Business Worldwide.
Det er dermed ikke fastslået, at musikerne er blevet snydt for en betaling, de havde krav på. Netop betalingspligten er omstridt.
I et svar til Music Business Worldwide har Universal fremhævet sit arbejde for aftaler, der beskytter kunstnere og sangskrivere, og peget på de igangværende overenskomstforhandlinger med AFM som stedet at løse uenighederne. Warner har over for Billboard, gengivet af Music Business Worldwide, ligeledes forsvaret sin AI-strategi og kritiseret retssagen midt under forhandlingerne.
En aftale med selskabet afklarer ikke alle betalinger
Sagen adskiller sig fra de ophavsretssager, pladeselskaberne selv har ført mod AI-tjenesterne. Her er det musikernes kontraktlige krav over for selskaberne, der er i centrum.
En indspilning kan involvere flere forskellige interesser: rettigheder til selve optagelsen, rettigheder til komposition og tekst samt aftaler med de udøvende musikere. En meddelelse om, at et katalog er licenseret, fortæller derfor ikke i sig selv, hvilke medvirkende der får betaling, eller efter hvilken beregning.
Det er også sagens relevans for danske musikfolk. Den amerikanske aftale afgør ikke danske betalingskrav, men konflikten viser, hvilke oplysninger der er nødvendige for at forstå en AI-aftale: Hvilken brug er der givet tilladelse til? Hvilke optagelser er omfattet? Og hvordan er indtægten fordelt mellem selskabet og de mennesker, der har bidraget?
De seneste procesoplysninger, som ligger til grund for denne artikel, er fra september 2026 og beskriver parternes strid om afvisning. De dokumenterer ikke en afgørelse af musikernes betalingskrav.