Move fast and break make things

Der ligger gode idéer i kulturbranchens skrivebordsskuffer. En bedre adgang til arkivet. Et nodebibliotek, man faktisk kan finde rundt i. Et lille digitalt redskab, som kunne spare underviserne for den samme administrative opgave uge efter uge.

Idéer, som aldrig bliver til noget, fordi der mangler tid, penge eller en person, der kan bygge den første version.

Her er AI en gave. Muligheden for at beskrive et behov, få hjælp til at udvikle en løsning og hurtigt prøve den af er en reel udvidelse af, hvad en lille kulturorganisation kan sætte i gang. Det fortjener mere opmærksomhed end endnu en demonstration af en maskine, der kan efterligne en sanger.

Men det kræver, at vi ved, hvad det er, vi gerne vil sætte fart på.

Det er let at være modig med andres arbejde

Facebook gjorde “Move fast and break things” til et motto for en bestemt måde at udvikle teknologi på. Fejl var en del af prisen for at komme hurtigt frem. I 2014 ændrede virksomheden selv formuleringen til “Move fast with stable infrastructure”. Selv en teknologivirksomhed får på et tidspunkt brug for, at tingene virker.

Alligevel har den oprindelige formulering overlevet som en fristende forestilling om handlekraft. Den, der bygger, er modig. Den, der spørger til konsekvenserne, står i vejen.

Det er en bekvem rollefordeling, hvis det er andre, der betaler for fejlene.

I kulturlivet kan det, der går i stykker, være ganske konkret. En forkert oplysning i et arkiv bliver gentaget i en udstillingstekst. En kunstners materiale bliver afleveret til en tjeneste på vilkår, ingen har læst. Et billigt værktøj bliver så indarbejdet i institutionens arbejde, at det bliver dyrt at forlade det.

Der er intet særligt fremsynet i at opdage den slags problemer for sent.

Gør det besværlige lettere

Jeg vil hellere tale om at bygge noget, der giver kulturfolk større råderum. Et værktøj, der hjælper en orkesterbibliotekar med at finde de rigtige stemmer, kan være fremragende. En assistent, der gør et interview søgbart, kan frigøre tid til at forstå det. En teknisk hjælp i et mix kan gøre det lettere at høre og gennemføre en musikalsk idé.

Den slags produktivitet har et klart formål. Den giver mennesker bedre betingelser for at udføre deres arbejde.

Det bliver noget andet, når argumentet er, at selve det kunstneriske arbejde tager for lang tid. Når øvningen, de mange skitser eller samarbejdet med andre reduceres til en forsinkelse på vejen mod et produkt, har vi fået en meget fattig målestok for kultur. Et teater eksisterer ikke for at producere flest mulige minutters forestilling pr. arbejdstime.

Vi skal derfor kunne være begejstrede for en administrativ genvej og skeptiske over for en kunstnerisk genvej uden at blive beskyldt for at modsige os selv. De løser ikke samme opgave.

Byg den lille version — og lad fagfolk prøve den

Eftertanke behøver heller ikke begynde med et udvalg. Begynd med en opgave, nogen allerede kender godt. Lav en lille version af løsningen. Lad dem, der skal bruge den, afprøve den på et afgrænset materiale, og se, hvor den fejler.

Hvis AI foreslår kategorier til en samling, skal fagpersonen kunne se og rette forslagene. Hvis et system hjælper med noder, skal det kunne håndtere de fejl og særtilfælde, som er hverdag for en musiker. Og hvis redskabet sparer to timers indtastning, men kræver tre timers kontrol, skal vi kunne kalde forsøget mislykket. Også selv om demonstrationen var flot.

Det er sådan, vi finder de anvendelser, der er værd at beholde. Fagligheden skal ind i afprøvningen fra begyndelsen, og nogen skal have ansvaret for, hvad der ender hos publikum.

Move fast and make things. Byg noget, vi mangler. Gør det lettere at drive et spillested, undervise, bevare en samling eller få en idé ud at leve. Og brug noget af den sparede tid på det, som stadig fortjener at tage tid.