AI behøver ikke skrive et mesterværk for at koste musikskabere penge
Debatten kredser om, hvorvidt AI kan lave lige så god musik som mennesker. Økonomisk er det ikke nødvendigvis den afgørende prøve. Et billigt nummer, der er godt nok til en reklame eller en baggrundsplayliste, kan også koste en komponist en opgave.
En komponist behøver ikke blive overgået af en maskine for at miste et arbejde. Kunden skal blot mene, at maskinens forslag er tilstrækkeligt.
Det er en mere jordnær risiko end forestillingen om den kunstige superstjerne. Og den er vigtig, når man læser det ofte citerede varsel om, at AI kan true 24 procent af musikskabernes indtægter i 2028. Hvad er det egentlig, der kan forsvinde?
Et scenarie, ikke et konstateret tab
Tallet stammer fra en global undersøgelse fra PMP Strategy, bestilt af rettighedsorganisationernes internationale sammenslutning CISAC. Analysen sammenligner et scenarie med generativ AI med et forløb uden den samme påvirkning. Den anslår, at musikskabernes årlige indtægter i 2028 kan blive fire milliarder euro lavere, svarende til 24 procent.
Det er hverken et målt fald i dag eller en prognose for, at enhver musiker vil miste en fjerdedel af sin løn. Tallet dækker heller ikke samtlige kunstneriske fag. Undersøgelsen har en særskilt beregning for audiovisuelle skabere.
CISAC repræsenterer en part med en klar interesse i regulering og betaling til rettighedshavere. Det gør ikke beregningen værdiløs. Det gør det nødvendigt at læse forudsætningerne sammen med resultatet.
Arbejdet mellem de store værker
Rapporten forventer et særligt stort gennemslag for AI i musikbiblioteker, hvor kunder kan licensere færdig musik til forskellige produktioner. I dens scenarie står AI-musik for omkring 60 procent af dette markeds indtægter i 2028, mod omkring 20 procent på streamingområdet. Det er fremskrivninger, ikke de nuværende markedsandele.
Forskellen peger på noget, debatten om kunstnerisk kvalitet let overser. Musik bliver købt til meget andet end at blive lyttet koncentreret til. En kunde kan have brug for et minut med en bestemt energi, en overgang mellem to scener eller et neutralt underlag til en præsentation. Hvis opgaven primært vurderes på pris, leveringstid og anvendelighed, kan AI være konkurrencedygtig længe før den skaber noget, en anmelder ville kalde betydelig kunst.
For den komponist, der lever af disse opgaver, er tabet imidlertid helt konkret. Man kan ikke betale husleje med forsikringen om, at maskinen stadig mangler et personligt udtryk.
De mindre opgaver kan desuden have en funktion ud over honoraret. De giver rutine i at arbejde efter et oplæg, modtage kritik og levere til en deadline. Hvis den type arbejde bliver sjældnere, kan det gøre vejen ind i faget vanskeligere. Det er en mulig faglig konsekvens, som en samlet tabsprocent ikke i sig selv beskriver.
Besparelsen og tabet kan være den samme opgave
Her bliver det utilstrækkeligt at tale om, hvad AI betyder for musikbranchen under ét. En producent kan spare penge på præcis det arbejde, en komponist mister. En tjeneste kan vokse, mens de mennesker, hvis musik den er trænet på, får en mindre del af omsætningen.
Omvendt kan et værktøj, der hjælper komponisten med at organisere materiale eller løse tekniske opgaver, frigøre tid til selve musikken. Den økonomiske forskel ligger blandt andet i, hvem der beholder opgaven, kunden og betalingen.
Derfor er de 24 procent bedst brugt som anledning til at undersøge sit marked. Hvilke bestillinger er allerede under prispres? Hvilke kunder efterspørger et bestemt kunstnerisk udtryk, og hvilke efterspørger først og fremmest en billig leverance? Og giver nye licensaftaler indtægter til de mennesker, hvis arbejde indgår?
Musikkens kunstneriske værdi og dens markedspris følges ikke nødvendigvis ad. Netop derfor er det for let at berolige sig selv med, at mennesker stadig laver den bedste musik.